Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Overgang til børnehave og skole/KKFO

Trygge forandringer - Fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole/fritidsordning

Børn er som oftest rigtig gode til forandringer, fx når de skal gå fra vuggestue til børnehave eller fra børnehave til fritidsordning. De finder hurtigt nye venner, knytter sig til nye voksne og finder kvaliteter ved anderledes rum og muligheder. Samtidig kan vi som voksne gøre meget for, at forandringerne ikke bliver for overvældende, men fulde af sjov, mod og udvikling. 

Fra vuggestue til børnehave

De børn, som allerede går i Studsgårdens vuggestue, vil  have en vis fornemmelse og kendskab til børnehaven. Når tiden for skift til børnehave nærmer sig, besøger barnet børnehaven sammen med en voksen fra vuggestuen. Når barnet er klar kan det være, vi laver aftaler om, at barnet f.eks. spiser "alene" i børnehaven eller prøver andre ting på egen hånd. Vores opgave er, at barnet får skabt en tilknytning til sin børnehave og stue, inden børnehavestart. 

For børn som kommer fra et andet dagtilbud og skal til Studsgårdens børnehave, laver vi også aftaler om besøg, og vi aftaler en overgang med forældrene, så barnet får mulighed for at skabe tilknytning til sin nye børnehave i en god overgang.

Generelt i børnehaven arbejder vi med at børnene, som allerede er på stuen, er med til at tage imod de nye børn, der kommer og vise, hvor tingene er og hvordan vi gør. 

Fra børnehave til skole/Københavns Kommunes Fritidsordning (KKFO)

Som børnehave overleverer vi de børn, vi sender videre til skole. Dette betyder, at vi videregiver relevant information, så skolerne er klædt på til at tage imod børnene.